Voksenintroduktion

Nyt hold for voksne begyndere

Voksne begyndere kan nu prøve kræfter med tennis uden medlemskab af klubben.

Voksenintroduktion henvender sig til voksne i alle aldre, der drømmer om at lære at spille tennis – eller let øvede, der gerne vil i gang igen efter flere års fravær.

I Randers Tennisklub har vi løbende træningstilbud til vores nye medlemmer. Alle nye har mulighed for at komme 4 gange, hvor de låner en ny/nyere ketcher, inden de skal beslutte om de vil melde sig ind. Melder de sig ind, så får de lov til at beholde låneketcheren. Under de 4 gange bliver deltagerne introduceret til den grundlæggende tennisteknik og lærer spillets regler at kende.

I Randers Tennisklub er det mandage kl. 18-19 for helt nye spillere.

Træningen foregår primært med langsommere bolde og på tilpassede baner, der gør det meget lettere at få flow i spillet og sikrer en god tennisoplevelse fra første træningsdag.

Er det noget for dig, eller kender du én eller flere, som bør prøve kræfter med tennis? Så tøv ikke med at bringe det gode budskab videre.

Har du spørgsmål, så kan du kontakte Thomas Patula på tlf. 30 54 22 39 eller mail: patula1@live.dk.