Træner- og klubnyt!
Stort velkommen til Thomas Patula
Thomas er blevet ansat som træner, klubkoordinator, service- og banemand – og meget mere
Pr 1/10 starter Thomas i en 28 timers stilling i Randers Tennis & Padel. Udover at skulle fungere som træner, så bliver Thomas en gennemgående person ift. skolebesøg, modtagelse af nye medlemmer, events, camps, klubservice funktioner (baner, klublokale, anlæg) og flere andre opgaver.
“Vi har i noget tid ledt efter den rette m/k til de alsidige og vigtige opgaver i klubben. Det er vi helt sikre på at vi har fundet i Thomas og vi ser meget frem til at Thomas bliver en gennemgående person i klubben i årene fremover. Jeg håber, at alle medlemmer/forældre/gæster vil være med til at byde Thomas velkommen i klubben!” siger formand Lars Elkjær
“Jeg glæder mig vildt meget til at blive en endnu større del af en fantastisk klub og et lækkert miljø. I samarbejde med klubbens andre trænere, bestyrelse og ildsjæle ser jeg frem til at være en del af klubbens fortsatte udvikling. Udover træning vil jeg have flere andre opgaver og jeg ser frem til at have min daglige gang i klubben i de næste mange år forhåbentlig ” udtaler Thomas.
En lille “teaser” – der vil henover de kommende måneder blive lanceret et par nye tilbud i klubben, som ikke er decideret tennistræning… Men tilbud der er gode for “krop og sjæl”
Endnu engang – velkommen til Thomas! Vi glæder os til at se dig, din gode energi og smittende humør endnu mere i klubben