Relevant padel information!

Lørdag den 29. januar åbner vi for de nye baner. I den forbindelse er der sendt relevant information ud til alle padelmedlemmer og partnere.

Denne information kan også ses her i dette opslag.

Kære medlem
Vi er nu klar med vores nye padelbaner og kan dermed åbne op for dit medlemskab i klubben til reservation på alle 4 baner. Banerne er netop etableret færdig og skal naturligvis ”spilles til” (så vi håber på forståelse for ”fejlopspring”), derudover mangler der fortsat lidt detaljer i området – men vi er på vej og har besluttet at åbne banerne for jer så hurtigt som muligt – med andre ord fra lørdag den 29. januar! 😊

Denne mail indeholder en række praktiske oplysninger og vil derfor være rigtig god at gemme.

Nummer (brugernavn) og adgangskode: Nederst i denne mail følger dit brugernavn/nummer. Nye medlemmer har fået deres fødselsdato og årstal (6 cifre) som kode. En kode du altid selv kan ændre. Eksisterende medlemmer logger ind med deres normale kode.

Booking, lysstyring, sletning af reservationer: Du booker bane her: https://medlem.randerstennisklub.dk/ Se oversigten over hvordan banerne er placeret på forsiden af bookingportalen. Du kan også bruge Memberlink App til at booke baner – find ”Memberlink” i App Store. Dit nummer giver adgang til 2 aktive bookinger ad gangen. Du kan først booke bane igen, når din(e) booking(er) er udløbet. Der skal 2 numre til at booke en banetime og du finder din makker ved at søge på navnet. Da vi forventer at der bliver run på baner, så vil vi opfordre kraftigt til, at man husker at aflyse timer, som man ikke får brug for (så der er ledige tider til andre). Alle baner har automatisk lysstyring, som aktiveres ved reservation samt bevægelse på banen (styret af censor). Så hvis I står helt stille, så kan I risikere at lyset slukker 😉

Dørkode: På et tidspunkt er der også installeret dørlåse og du skal dermed bruge en dørkode, for at komme ind til banerne. Når den tid kommer, så har vi lavet det således, at du skal bruge din fødselsdato og årstal og din kode er dermed XXXXXX

Makkerbørs – Facebook: Vi vil gerne hjælpe med at du kan finde nye makkere og modstandere. Derfor har vi lavet en makkerbørs på Facebook, som vi håber du vil være en del af. Find makkerbørs her: https://www.facebook.com/groups/375372011065613

Facebook Padel gruppe: Vi har i noget haft en Padel Facebook gruppe ligeledes. Her vil vi annoncere relevante aktiviteter og events – samt øvrige informationer fra klubbens side. Så det er en god ide at være medlem af denne også. Find Padel gruppen her:

Facebook side overordnet: Vi håber at du også vil ”like” vores Facebook side, så du bliver orienteret om øvrige aktiviteter og tiltag i klubben. Find vores Facebook side her: https://www.facebook.com/RandersTennisklub/

Gæstespil: Der skal være 2 medlemmer til at reservere en bane. Engang imellem vil man måske gerne have en gæst med som en af de 4 spillere og her er det muligt at betale gæstebillet. Det koster kr. 25,- pr. time pr. gæst! Betaling SKAL finde sted inden spillet – overføres til Mobilepay nummer 91073 med tekst ”Gæst Padel”. Nummeret kan også findes ved opslag ved hver eneste bane i klubben ligeledes, men gem det på din mobil – som sagt er nummeret 91073

Sko, bat, bolde og andet udstyr: Du skal spille i tennis/padelsko (relativ flad bund – altså ikke løbesko). Hvis du spiller i løbesko, så risikerer du at vrikke om og sko af denne type er også for hårde ved underlaget. Så for din egen og tæppets skyld, sko med flad bund. Klubben har bat og bolde til rådighed for arrangementer (skoler, firmaer, etc.), men der er ikke tilgængelige lånebats og bolde normalt. Du skal derfor selv sørge for at medbringe dette.

”Ordensreglement”: Vi har jo ingen ansatte til at være på matriklen hele tiden, så vi håber at I vil hjælpe med oprydning efter både jer selv (og andre, hvis nogen skulle have glemt det). Med andre ord – brug skraldespande og respektive spande til pantflasker, så vi alle har et lækkert anlæg at møde frem til!

Aktiviteter: Når vi kommer rigtig i gang med sæsonen, så vil det være muligt at hægte sig på forskellige aktiviteter. Drop-In, træning, mindre stævner og andet vil blive lanceret. Så hold øje på Facebook og vores hjemmeside løbende henover de kommende måneder. Nogle af dem vil være med begrænset deltagerantal og dermed efter ”først-til-mølle” princippet.Vi kan derfor kun opfordre jer til at hoppe med ombord på Facebook side og grupper.

Brug af klubhus og omklædningsrum: I er fuldgyldige medlemmer af klubben og derfor har I naturligvis ret til at gøre brug af vores øvrige faciliteter. Så omklædningsrum, klublokale, kaffemaskine og andet står til jeres disposition. Klubhuset er åben hver dag fra kl. 07.00-23.45

Driller bookingsystemet? Eller har du spørgsmål i øvrigt?
I forhold til bookingsystemet – brugernavn, adgangskode, booking og andet – kontakt Jesper Lindskov på jesperlindskov@outlook.com eller mobil 27 12 98 90.
Øvrige spørgsmål i relation til klubbens tilbud, etc. – kontakt Lars Elkjær på formand@randerstennisklub.dk eller mobil 21 31 31 00.

Sidst men ikke mindst… Rigtig god fornøjelse med dit nye medlemskab – vi glæder os til at se dig på og udenfor banerne.

Med venlig hilsen
Randers Tennisklub

Klubbens hovedsponsorer er: