Klubbens Fødselsdag

Klubbens fødselsdag

Randers Tennisklub er stiftet den 24. juni 1895. Det er dermed en klub med lang historie og mange traditioner.

En af de nyere traditioner er, at vi hvert år fejrer klubbens fødselsdag – som regel på selve dagen, altså den 24. juni.

På fødselsdagen inviteres klubbens medlemmer til en uformel, hyggelig fejring, hvor klubben er vært for lidt mad og drikke. Udover dette vil der ofte være andre ting på programmet – det kan være hyggeturnering, leg for børnene i hallen, etc..

Årets Ildsjæl kåres:
I forbindelse med klubbens fødselsdag benytter klubben anledningen til at hylde den frivillige indsats. Således kåres “Årets Ildsjæl” denne dag – i samarbejde med Danske Bank er denne pris blevet uddelt siden 2014. Se listen over “Årets Ildsjæl” her.