Mental træning

Januar 2016 - Randers Tennisklub tilbyder p.t. ikke "Mental Træning" i en model med tilvalg som nedenstående.

 

Randers Tennisklub har med virkning fra foråret 2013 fået mulighed for at tilbyde mental træning til udvalgte/interesserede juniorer.

Forløbet er et privat anliggende mellem junior/forældre og coach. Forløbet er gratis, da Henrik Halskov har valgt at donere sin arbejdstid til Randers Tennisklub. Se mere i nedenstående: 

Randers Tennisklub har lavet en aftale med en af vores forældre, der gør at vi er i stand til efter ”først-til-mølle” princippet at kunne tilbyde mental træning/coaching på individuel basis. Forløbet er helt frivilligt og der er tale om et fortroligt forløb mellem coach og den pågældende spiller (samt forældre).
 
Lidt om coach:
Henrik Halskov, 51 år, far til Caroline Halskov, der spiller i klubben.
Er forretningsmand – se blandt andet – http://www.scanflavour.dk/?lang=uk
Er uddannet psykoterapeut og holistisk coach. Vil arbejde ud fra principper omkring NLP og enneagram. Se mere om dette nedenfor. Har tidligere dyrket karate på eliteplan og derudover spillet badminton.
 
Forløbet:
Forløbet er med henblik på at give spilleren bedre indblik i hvad der ”fremmer” og ”hæmmer” samt et ”landkort” over hvordan den pågældende navigerer i forskellige situationer – dermed også øget indsigt og forståelse for egne aktioner og reaktioner.
NLP: NLP bruges også til personlig udvikling og til at skabe positiv forandring i et menneskes liv. Det gælder både i forbindelse med mental træning for topidrætsudøvere, til erhvervskurser for personlig udvikling og til at afhjælpe følelsesmæssige problemer.
Enneagram: Som persontypeværktøj har Enneagrammet til formål at give indsigt i de forhold, der motiverer mennesket. Tilhængere ser Enneagrammet som en metode til at oparbejde ordforråd, indsigter og værktøjer omkring værdier/overbevisninger og omkring adfærdsmønstre inden for problemløsning, motivation, stress, kommunikation, konflikthåndtering og teamarbejde. Fortalere for metoden mener, at den udmærker sig ved både at beskrive vores adfærd samt forklare adfærdens baggrund (i modsætning til andre lignende persontypeværktøjer, som kun skulle beskrive menneskers adfærd). Enneagrammet opfattes dermed som et slags landkort til forståelse af de måder psyken arbejder på.

Interesserede bedes kontakte Henrik Halskov direkte på mail:
Henrik.Halskov@scanflavour.dk
Bemærk: Forløbet er gratis! Dette er et tilbud som Henrik og klubben giver til vores unge spillere, der er motiverede for (eller har behov for) at arbejde med dette
 
 
Hurtig Adgang
Kalender
Se hele kalenderen
Hovedsponsorer
Head
Team Randers Tennisklub
Toppac A/S